Miljøbonus: Fordel eller uretfærdighed?

Den danske stat har investeret betydelige beløb i miljøbonussen, en købsgodtgørelse til elbiler, som har været en fordel for næsten 2,2 millioner bilkøbere. Dette inkluderer 1,4 millioner rene elbiler og 770.000 plug-in hybrider, med en samlet udgift på cirka 10,2 milliarder euro. Også 475 brintbiler har fået del i støtten. Dette fremgår af en rapport offentliggjort på økonomi- og klimaministeriets hjemmeside, der beskriver virkningen af det yderligere program, som blev indført i 2016 og stoppet i december 2023, og som først blev omtalt af Spiegel.

Rapporten, der blev bestilt af økonomi- og klimaminister Robert Habeck (De Grønne) og udført af Fraunhofer-Instituttet for system- og innovationsforskning samt konsulentfirmaet Technopolis, viser, at de støttede biler kan reducere CO2-udledningen fra den tyske transportsektor med op til 44 millioner ton over en 15-årig brugstid.

Dog fremhæver rapporten, at denne klimafordel er mindre end først antaget og ikke udelukkende kan tilskrives købsgodtgørelsen. Ifølge Spiegel er det ifølge studien, at mellem en tredjedel og halvdelen af elbilkøberne ville have købt en elbil uden denne støtte, eller først ville have købt det senere. Forfatterne til studien påpeger derfor et "uønsket fordelingsproblem", der favoriserer personer med høje indkomster: 33 procent af modtagerne af miljøbonussen lever i husstande med over 6000 euro netto om måneden, næsten 78 procent bor i enfamilies- eller rækkehuse, og næsten 86 procent er boligejere. Til sammenligning var ejerandelen i Tyskland knap 42 procent i 2022.

For at sikre mere "socialt afbalancerede" støtteordninger i fremtiden, som i øjeblikket diskuteres i Berlin, bør de ansvarlige overveje at følge Frankrigs eksempel. Her er der en negativ skat på køb af benzin- og dieselbiler, hvor gebyret stiger i takt med CO2-udledningen - fra 50 euro for miljøvenlige biler til 70.000 euro i 2025 for de mest klima-ugunstige. Indtægterne fra denne indfasning finansierer bonusserne for elbiler. Desuden har Frankrig indført et socialt leasingprogram, som gør det lettere for lavindkomstfamilier at skifte til elbiler til favorable priser. Ved en mulig videreudvikling af støtteprogrammerne er det også vigtigt at overveje forbedringer i ladeinfrastrukturen.